| Af Lars Henriksen og Laura Elisabeth Schnabel, Kristeligt Dagblad, 27. oktober 2007.
Ulighed og fattigdom skal bekæmpes med en række kollegier specifikt for unge, enlige mødre, mener socialminister Karen Jespersen (V). Hun vil gøre kollegierne lovpligtige i alle kommuner Hjælp til enlige mødre: Unge, enlige mødre er blandt samfundets mest sårbare, men nu skal de hjælpes. Det lover socialminister Karen Jespersen (V), som vil afsætte et millionbeløb til at oprette særlige kollegier, der skal hjælpe mødrene med få styr på hverdagen, så de kan gå i gang med en uddannelse. I dag findes kun et enkelt af denne slags kollegier, Alexandrakollegiet i Valby i København, og det har så stor succes, at modellen skal udbredes til hele landet. – I vores indsats mod ulighed og fattigdom i Danmark er der en gruppe mødre, der har behov for særlig støtte. Derfor har vi øremærket en pose millioner til denne type kollegier, for erfaringen viser, at det er en af de mest effektive måde at bryde den negative sociale arv. Sigtet er at gøre det til en del af lovgivningen, at alle kommuner er forpligtet til at have sådan et kollegium eller tilbyde lignende hjælp til mødrene, siger Karen Jespersen. Undersøgelser har vist, at hver tredje anbragte barn er børn af teenagemødre. Og at 53 procent af dem, der får børn, inden de fylder 22 år, ikke har afsluttet en uddannelse ud over folkeskolen – de er end ikke i gang med én. Blandt 30-34 årige kvinder er det desuden 71 procent af dem, der blev mødre inden 18-års alderen, som stadig ikke har nogen uddannelse og lever af kontanthjælp. På Alexandrakollegiet, der har eksisteret siden foråret 2002, gennemfører 88 procent af mødrene en uddannelse. Derfor er Mødrehjælpen begejstret over udsigten til, at succesen bredes ud til resten af landet. – Det er meget vigtigt, at kommunerne får øjnene op for den her gruppe. For det er især de unge mødre, der ender med en masse problemer og kommer på kontanthjælp, så kommunerne kan lige så godt hjælpe fra starten. Det er simpelthen en fornuftig investering, siger direktør Mads Roke Clausen. Også på Socialforsknings Instituttet glæder seniorforsker Mogens Christoffersen sig over tiltaget. Hans egne undersøgelser viser, at uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kun er godt for mødrene, men også afgørende for deres tilknytning til barnet. – De unge, enlige mødre kæmper ofte med omfattende problemer og kan slås helt ud af kurs alene af en regning for bøger til deres uddannelse. Så det er en gruppe, hvor det virkelig kan betale sig at sætte ind med konkret hjælp og rådgivning, siger han. Pengene til de nye kollegier skal kommer fra de såkaldte satspuljer, også kaldet de fattiges finanslov, og det vil være muligt at søge dem allerede fra årsskiftet. Hvor mange millioner, der er tale om, skal de politiske partier nu forhandle på plads, men der er bred enighed om at prioritere området højt. Helt afgørende for effekten af tiltaget er dog, at det bliver permanent, påpeger forstander på Alexandrakollegiet, Lisbeth Ernager. – Hvis finansieringen sker via satspuljemidlerne, skal man fra staten sikre sig den fortsatte drift. For de unge mødre skal ikke leve i usikkerhed for, om de mister bolig og støtte, når puljemidlerne ophører, siger hun. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. |
| Nye kollegier for unge mødre skal bryde social arv
|