| En ’blæksprutte’ er en stabil, erfaren og kærlig voksen, der har lyst til at være noget for kollegiets unge mødre og børn. En person som har overskud og lyst til at hjælpe de unge mødre igennem deres uddannelse ved at give en hånd med ved betydningsfulde praktiske og sociale arrangementer.
Blæksprutterne mødes fast en gang i kvartalet og her planlægges så vidt muligt, hvordan de kommende opgaver skal håndteres. Det er også en hyggestund, hvor man samles om kaffe, slik og kage.
Typisk er vores frivillige aldersmæssigt fra slutningen af 20’erne til starten af 70’erne. De har alle meget forskellige erhvervs- og uddannelsesbaggrunde. Nogle er i slutningen af deres studie, nogle erhvervsaktive og andre er gået på efterløn eller pension. Fælles for dem er, at de har et aktivt liv og samtidig har et overskud til at give de unge familier en opmærksomhed som er guld værd.
Blæksprutte-opgaver
- at arrangere sommerfest og julefrokost
- forberede receptioner, når en ung har afsluttet (ungdoms)uddannelse
- at stå for de ugentlige tirsdagsmiddage og lignende sociale arrangementer
- pynte til jul og købe julegaver til mødre og børn
- hjælpe med andre praktiske opgaver, der kan bidrage til at gøre huset levende
Vi tilbyder
Givende relationer til Alexandrakollegiets unge mødre og børn. Mulighed for samarbejde med andre frivillige og naturligvis med kollegiets unge mødre.
Vi tilbyder også løbende kurser og foredrag, eksempelvis i konfliktløsning, sorg/krise, sund ernæring etc.
Organisering af ’blæksprutterne’
Blækspruttegruppen er en del af den samlede gruppe af frivillige, som også består af en mentorgruppe og en børnerumsgruppe.
Hvor meget tid kræver det frivillige arbejde
Det er vidt forskellige hvad de forskellige frivillige på Alexandrakollegiet byder ind med tidsmæssigt. Hvis vi skal sige noget konkret svarer det frivillige arbejde til 4 timer om ugen. Dog er dette meget varierende fra den enkelte og de konkret opgaver. Det er vigtigt at man som frivillig giver det, som kan passe med ens øvrige liv.
Alle frivillige på Alexandrakollegiet skal aflevere straffeattest. Herudover underskriver man en tavshedserklæring desuden indhentes der en børneattest.
Henvendelse
Alexandrakollegiet
Druehaven 25
2500 Valby
Kontaktperson: Kristine Sørensen
Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: 3616 2822
|